Workshop

Genre: Drama, Thriller
Længde: 113 minutter
Sprog: fransk
Undertekster: Dansk

En broget flok teenagere, der blandt andet tæller den utilpassede dreng, Antoine, er på forfatterkursus i Sydfrankrig, hvor de med hjælp fra den berømte forfatterinde, Olivia, skal skrive en kriminalroman. Løbende som deres romaner udvikler sig, stikker Antoines historie sig ud som voldsomt forstyrrende og voldelig. De andre elever trækker sig fra ham, men Olivia er fascineret. Og til trods for at hans adfærd bliver mere provokerende og aggressiv, forsøger hun at nærme sig ham og ikke mindst forstå ham. Men langsomt bliver hun i tvivl om, hvorvidt Antoines litterære fantasi ikke blot er ren digtning.

WORKSHOP er instrueret af den franske auteur Laurent Cantet og er et originalt og interessant portræt af ungdommens udfordringer i et fragmenteret og ængsteligt Frankrig. Filmen deltog ved Filmfestivalen i Cannes i 2017 og modtog flotte anmeldelser fra anmelderne.


Originaltitel: L'atelier
INSTRUKTØR: Laurent Cantet
MEDVIRKER: Marina Foïs, Matthieu Lucci, Florian Beaujean
PRODUKTIONSLAND: Frankrig
Årstal: 2017

 

 

 

 
workshop.jpg