What Maisie Knew

Genre: Drama
Længde: 99 minutter
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk

'What Masie Knew' er baseret på Henry James' klassiske roman og er en moderne pendant til 'Kramer mod Kramer' set gennem den syv-årige Maisies øjne.

Maisie må navigere i de voksnes kaos med al sin uskyld, charme og betingelsesløse kærlighed, da hun bliver fanget midt i forældrenes bitre strid om forældremyndigheden. Den altid observerende Maisie kastes frem og tilbage mellem sine forældre, Susanna (Julianne Moore) en aldrende rockstjerne, der jagter et sidste hit og faderen Beale (Steve Coogan) der er travl kunsthandler med mange rejsedage. Begge gifter sig med nye partnere for at stå stærkere i en retssag og i takt med at Maisie knytter sig til moderens nye mand, bartenderen Lincoln (Alexander Skarsgård), indser hun, at hun selv må være den voksne i sin egen lille familie.

'What Maisie Knew' er en rammende og tankevækkende film om det komplicerede moderne familieliv og om et barns ukuelige kærlighed til to forældre, der har for travlt med sig selv og deres kamp mod hinanden.


Originaltitel: What Maisie Knew
INSTRUKTØR: Scott McGehee, David Siegel
MEDVIRKER: Julianne Moore, Alexander Skarsgård, Steve Coogan
PRODUKTIONSLAND: USA
Årstal: 2012

 

 

 

 
What Maisie Knew_low.jpg