Wendy & Lucy

Genre: Drama
Længde: 80 minutter
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk

Er man altid sig selv nærmest? WENDY & LUCY er en stærk og rørende oplevelse, der afsøger spørgsmål om medmenneskelighed, sympati og generøsitet - eller mangel på samme - i krisetider. Wendy kører fra sin hjemby til Ketchikan, Alaska, i håb om en sommer med indbringende arbejde og starten på et nyt liv for hende og hendes bedste ven, hunden Lucy. Men planerne spoleres, da hendes bil bryder sammen i Oregon, for Wendy har ikke penge til reparationen. Desperat søger hun hjælp, men møder kun modvillighed. Til sidst tvinges hun til at tage et valg, der får fatale følger for hende og Lucy.

WENDY & LUCY har vundet et væld af priser verden over. Især har fantastiske Michelle Williams høstet hæder for sin hjerteskærende rolle som den hårdtprøvede Wendy, der bare gerne vil have chancen for at starte et nyt liv.

 

ORIGINALTITEL: Wendy and Lucy
INSTRUKTØR: Kelly Reichardt
MEDVIRKER: Michelle Williams, Lucy, David Koppell
PRODUKTIONSLAND: USA
ÅRSTAL: 2008

 
Wendy & Lucy