Valhalla Rising

Genre: Fantasy, Action
Længde: 93 minutter
Sprog: engelsk
Undertekster: Dansk

Den overnaturligt stærke og stumme kriger, One Eye (Mads Mikkelsen), er i årevis blevet holdt fanget af en høvding og hans klan. One Eyes uovervindelige evner i dødelige gladiatorkampe har holdt ham i live gennem lang tid og rygtet om den mutte morder, har spredt sig i den barske vildmark. Det lykkes One Eye at slå sin fangevogter ihjel og sammen med en slavedreng, begiver han sig ud på en ordløs rejse ind mørkets hjerte. 

På deres flugt møder de en vikingeklan, der prædiker Guds ord og som søger Det hellige land. One Eye og drengen får lov til at mønstre klanens skib, men sejladsen bliver en udmattende overlevelseskamp. En mystisk og ugennemtrængelig tåge indhyller skibet og al navigation er umulig. Flere af klanens mænd begynder at frygte en forbandelse og tvivler på One Eyes egentlige ophav og ærinde. Først da den tunge tåge opløses kan et ukendt land skimtes.

I takt med, at det uudforskede land afslører sine hemmeligheder og klanens vikinger møder en grufuld skæbne, finder One Eye endelig sit sande jeg og skænker det største offer af alle.


Originaltitel: Valhalla rising
INSTRUKTØR: Nicolas Winding Refn
MEDVIRKER: Mads Mikkelsen, Maarten Stevenson, Alexander Morton
PRODUKTIONSLAND: Danmark, Storbritannien
Årstal: 2009

 

 

 

 
Valhalla Rising.jpg