Superkatten Zorba

Genre: Børn, Familie
Længde: 75 minutter
Sprog: Dansk
Undertekster: ingen

Det startede med børnebogen "Historien om en måge og katten, der lærte den at flyve". Stor succes. Så lavede italienerne den til tegnefilm. Stor succes. Faktisk den største tegnefilmsucces i Italien nogensinde! Derefter blev filmen eksporteret til Frankrig, hvor den på rekordtid blev set af over 100.000 begejstrede børn. Nu er den landet i Danmark, denne søde, sjove og charmerende historie om katten Zorba, der kommer på sit livs opgave, da han lover Fru Måge at ruge hendes æg ud og lære den lille unge at flyve! Øh... hvordan pokker underviser en kat en måge i at flyve? Katte kender ikke hemmeligheden om flyvning - og det gør den lille mågepige heller ikke, for hun tror nemlig, at hun er en kat! Heldigvis får Zorba hjælp fra vennerne til at klare alle vanskeligheder.

 

originaltitel: La gabbianella e il gatto
INSTRUKTØR: Enzo D'Alò
PRODUKTIONSLAND: Italien
årstal: 1998

 
SuperkattenZorb.jpg