Sarajevo - Håbets sang

Genre: Drama
Længde: 90 minutter
Sprog: Bosnisk
Undertekster: Dansk

En fortælling om den enlige mor Esma og hendes 12-årige datter Sara. Sara tror, hun er datter af en krigshelt, som døde ved fronten, men sandheden viser sig at være en helt anden. For Esma er en af de mange kvinder, som blev offer for systematisk voldtægt under den grusomme borgerkrig, som hærgede Bosnien. Filmens originale titel er GRBAVICA, hvilket er en bydel i det centrale Sarajevo som serberne holdt belejret i 3 ½ år. Filmen foregår i efterkrigs-Bosnien, hvor menneskenes indre, måske mere end byens ydre, fortsat er præget af krigens spor. Traumer, arbejdsløshed, kriminalitet og apati præger dagliglivet for mange. SARAJEVO - HÅBETS SANG er en hjertevarm film, en enkel skæbnehistorie om en mor og hendes datter i Sarajevo ti år efter krigen. I løbet af filmen udvikler der sig et varmt portræt - ikke uden humor - af mor, datter og mennesker i Sarajevo. Filmen vandt både Guldbjørnen og den økumeniske filmpris ved Berlin Filmfestival i 2006.

 

originaltitel: Grbavica
INSTRUKTØR: Jasmila Zbanic
MEDVIRKER: Mirjana Karanovic, Luna Zimic Mijovic, Leon Lucev
PRODUKTIONSLAND: Bosnien
årstal: 2006

 
Sarajevo kopi.jpg