Room 237

Genre: Dokumentar
Længde: 102 minutter
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk

Et spørgsmål – med tusindvis af svar. Ikke meningen med livet, nej, vigtigere end det: Hvad handler The Shining egentligt om? Room 237 undersøger ni forskellige teorier om de skjulte meninger i Stanley Kubricks mesterværk, fra tankevækkende tolkninger til gale konspirationsteorier. Er filmen en metafor for undertrykkelsen af den amerikanske urbefolkning, eller Kubricks bekræftelse af, at det var ham, der stod bag ved det forfalskede filmmateriale om månelandingen? Room 237 giver et ambitiøst og underholdende indblik i, hvordan Stanley Kubricks filmværk kan fortolkes på mange måder. Mange kultfilm har deres egne radikale fortolkninger, men ingen så rige og vidtgående som Stanley Kubricks The Shining. I Room 237 hører vi fra folk, der tror, at de har afkodet vidtrækkende teorier, skjulte symboler og budskaber, som er indlagt i den nu afdøde filmskabers film. Med den detaljerede undersøgelse af The Shining er Room 237 en god blanding af fængslende, provokerende og ren underholdning. Et must for alle filmentusiaster.


Originaltitel: Room 237
INSTRUKTØR: Rodney Ascher
MEDVIRKER: Bill Blakemore, Geoffrey Cocks, Juli Kearns
PRODUKTIONSLAND: USA
Årstal: 2012

 

 

 

 
Room 237