Rød som himlen

Genre: Drama
Længde: 96 minutter
Sprog: Italiensk
Undertekster: Dansk

10-årige Mirco er vild med film, men mister synet i en ulykke. På den tid, i 1971, behandler italiensk lov blinde som håbløst handikappede og tillader dem ikke at gå på offentlige skoler. Hans forældre er derfor tvunget til at sende ham på en institution. Her finder den lille dreng en gammel båndoptager og opdager, hvordan han ved at skære båndene op og sætte dem sammen igen, kan skabe sine egne eventyr, og en helt ny verden åbner sig for ham. Mens institutionens religiøse autoriteter forsøger at sætte en stopper for hans hobby, lykkes det langsomt Mirco at overtale de andre blinde børn til at genfinde deres drømme og deres talenter. En rørende historie om et blindt barn, som gennem de turbulente 70’ere kæmper mod alt og alle for sine drømme og sin frihed. Inspireret af den sande historie om Mirco Mencacci, som trods sin blindhed er en af italiensk films dygtigste lydklippere.

 

originaltitel: Rosso come il cielo
INSTRUKTØr: Cristiano Bortone
Medvirkende: Francesco Campobasso, Luca Capriotti, Marco Cocci
PRODUKTIONSLAND: Italien
årstal: 2006

 

 
Rød som himlen