Professor Bieliks Hemmelighed

Genre: Drama, Kærlighed
Længde: 106 minutter
Sprog: Polsk
Undertekster: Dansk

Kacper er en skolelærer i fyrrerne og elsket af eleverne for hans alternative undervisningsmetoder. Men efter et tragisk biluheld, sker der noget med Kacper. Langsomt begynder ting at blive mere og mere sløret, og en specialist bekræfter hans frygt: Han er langsomt ved at miste synet. Af frygt for at miste sit job prøver han at skjule sin lidelse. Han udnævner en elev til at skrive på tavlen for ham, og giver skolens pedel en flaske vodka for at lave særlige nøgler til ham, som er lidt større end alle de andre læreres. Men hans skuespil er et kapløb med tiden, og verden er bogstavelig talt ved at forsvinde for øjnene af ham. Men hans elskede elever har ikke tænkt sig at opgive ham så let. Og da en af de kvindelige lærere forelsker sig i Kacper, har han for alvor en grund til at se virkeligheden i øjnene! Professor Bieliks hemmelighed er baseret på en sand historie, og er en både sjov og gribende fortælling om menneskets evne til at overkomme selv de største forhindringer. Filmen vækker både minder om Døde poeters klub og det franske hit De urørlige i sin bramfri og komiske tilgang til at behandle en alvorlig lidelse. Filmen vandt den prestigefyldte Jurypris på filmfestivalen i Shanghai og har i hjemlandet allerede solgt over 300.000 billetter.

 

originaltitel: carte blanche
INSTRUKTØR: Jacek Lusinski
Medvirker: Andrzej Chyra, Urszula Grabowska, Arkadiusz Jakubik
PRODUKTIONSLAND: Polen
årstal: 2015

 
plakat.jpg