Persepolis

Genre: animation, Drama
Længde: 96 minutter
Sprog: Fransk
Undertekster: Dansk

PERSEPOLIS følger den kløgtige og åbenhjertige unge pige Marjane, der er ni år gammel under den Islamiske revolution, hvor fundamentalister tog magten i Iran, påtvang kvinderne slør og fængslede tusinde af mennesker. Marjane overlister dog de såkaldte sociale vogtere i landet og stifter bekendtskab med både Punk, Abba og Iron Maiden alt i mens hun lever med frygten for statslig forfølgelse og krigen mellem Iran og Irak. Hendes forældre sender hende i skole i Østrig af frygt for hendes sikkerhed, og Marjane står nu overfor fordomme der ligestiller hende med de religiøse fundamentalister, som netop tvang hende til at flygte fra sit land. Det varer ikke længe for Marjane føler sig alene og begynder at mærke hjemveen at presse sig på, og hun beslutter sig da også for at tage tilbage til Iran, selvom det betyder, at hun må iklæde sig sløret og leve i et tyranisk samfund. Men spørgsmålet om hvor Marjane virkelig hører til bliver ved med at presse på, for kan den åbenmundede og fritænkende Marjane virkelig finde ro i det Iranske samfund?

PERSEPOLIS er et følelsesladet og kraftfuldt drama der med sin simple men smukke sort-hvide billeder fortryller og fascinerer.


Originaltitel: Persepolis
INSTRUKTØR: Vincent Paronnaud, Marjane Satrapi
MEDVIRKER: Chiara Mastroianni, Catherine Deneuve, Gena Rowlands
PRODUKTIONSLAND: Frankrig, USA
Årstal: 2007

 

 

 

 
Persepolis.jpg