Matangi/Maya/M.I.A

Genre: Dokumentar, Musik
Længde: 96 minutter
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk

Vinder af juriens specialpris ved Sundance Filmfestival i 2018. En både energisk og ambitiøs dokumentarfilm om den engelske rap- og popstjerne M.I.A.

Fra tamilsk flygtning til aktivist og popstjerne. I en af dette års bedste musikdokumentarer fortæller M.I.A ud fra filmoptagelser om sin vej til toppen som omstridt superstjerne. M.I.A er ikke en kendis, som provokerer for at provokere. Hendes ophav i det borgerkrigsramte Sri Lanka, familiens nære forbindelser til en tamilsk oprørsgruppe og hendes erfaringer som indvandrer i England er alle faktorer, der har formet M.I.A’s måde at udtrykke sig på og vilje til at tage fat i emner, som af mange ignoreres.

I kombination med M.I.As egne optagelser, fra barndom til nutid, gives der et unikt indblik i den stærke, følsomme og aktivistiske Matangis liv, personen bag superstjernen M.I.A.


Originaltitel: Matangi/Maya/M.I.A.
INSTRUKTØR: Steve Loveridge
MEDVIRKER: M.I.A., Madonna, Bill Maher
PRODUKTIONSLAND: Storbritannien, UsA, Sri Lanka
Årstal: 2018

 

 

 

 
mia.jpg