lad den rette komme ind

Genre: Horror, Kærlighed, Drama
Længde: 115 minutter
Sprog: Svensk
Undertekster: Dansk

LAD DEN RETTE KOMME IND tog verden med storm med dens nyfortolkning af vampyr genren forklædt som en slags ungdomsfilm og placeret i det kolde skandinavien. Filmen blander effektivt uhygge med ualmindeligt intelligent historiefortælling og er indbegrebet af en MUST-SEE film for alle der er interesseret i skandinavisk filmkultur.

Filmens historie udspiller sig i Blackeberg, en snehvid forstad til Stockholm. Året er 1982, og den 12-årige Oskar bor med sin fraskilte mor i et trist lejligheds-kompleks. Oskar er udsat for grov mobning i skolen af de lidt ældre børn Conny, Martin og Andreas. En dag flytter den nye pige Eli ind ved siden af. Oskar bliver opmærksom på hende, fordi han kun ser hende om natten i klatrestativet udenfor. I det hele taget er der noget på én gang mystisk og dragende ved hende - Eli omkranses af en aura af kulde, hendes duft er usædvanlig, hendes påklædning sparsom - men hun udviser en varme og forståelse over for Oskar som han ikke har følt før. Eli bor sammen med Hakan, en lidt ældre mand, som Oskar antager er hendes far. Men alt er naturligvis ikke som det ser ud til at være…


Originaltitel: Låt den rätte komma in
INSTRUKTØR: Tomas Alfredson
MEDVIRKER: Kåre Hedebrant, Lina Leandersson, Per Ragnar
PRODUKTIONSLAND: sverige
Årstal: 2008

 

 

 

 
Lad den rette kommeind_Dk.jpg