La Nana

Genre: Komedie, Drama
Længde: 95 minutter
Sprog: Spansk
Undertekster: Dansk

Efter 23 års tro tjeneste hos Valdes-familien føler Raquel sig veletableret i rollen mellem det at være tjenestepige og et medlem af familien. Hendes slet skjulte bitterhed og tiltagende sammenstød med familiens ældste datter, får familien til at tro, at Raquel er overanstrengt og ansætter derfor mere hjælp til husholdningen. Raquel, der føler sig vraget, sætter sig for at sabotere hver eneste nyansattes arbejde ved barnlige narrestreger for at holde fast på sin uklare plads i familien. I denne bemærkelsesværdigt skarpe film sætter Sebastian Silva upartisk spørgsmålstegn ved den almindelige sydamerikanske tradition for trældom. I en dynamisk fortælling er vi vidner til den indre struktur i en velmenende families forhold til deres tjenestepige - uanset deres gode hensigter. Silva bruger sit håndholdte kamera som et forstørrelsesglas, der afslører Raquels skjulte skrøbelighed og hendes rørende udvikling. Silvas nysgerrighed efter at undersøge krydsningen mellem sociale og personlige kræfter resulterer i et smertelig, men samtidigt tilfredstillende, komediedrama, der berører og menneskeliggør et accepteret, tvetydigt system.

 

originaltitel: la nana
INSTRUKTØr: Sebastián Silva
Skuespillere: Catalina Saavedra, Claudia Celedón, Mariana Loyola
PRODUKTIONSLAND: Chile, Mexico
årstal: 2009


 

 
La Nana