In Bruges

Genre: Komedie, Krimi
Længde: 107 minutter
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk

De to britiske lejemordere Ray (Colin Farrell) og Ken (Brendan Gleeson) er løbet ind i et akut problem. Et job er gået helt galt, og nu brænder fødderne under dem i England. Derfor sender deres chef Harry dem på miniferie i den idylliske belgiske by Brügge, hvor de kan lege turister, ind til hele affæren er dysset ned igen. Ray hader den lille, hyggelige by med de toppede brosten og det langsomme tempo, men han går modvilligt med til at fordrive ventetiden med sightseeing. Ken forelsker sig til gengæld hurtigt i middelalderbyen. Da opkaldet fra Harry endelig kommer, har den mystiske Chloë (Clémence Poésy) dog gjort Ray mere varm på opholdet. Og hvad Harry har på hjerte kommer som et chok…

In Bruges er en fremragende miks af mørk komedie og krimithriller. Filmen er instrueret Martin McDonagh der også står bag den aktuelle "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri".


Originaltitel: In Bruges
INSTRUKTØR: Martin McDonagh
MEDVIRKER: Colin Farrell, Brendan Gleeson, Ciarán Hinds
PRODUKTIONSLAND: USA, Storbritannien
Årstal: 2008

 

 

 

 
In Bruges_low.jpg