Half Moon

Genre: drama, Komedie,
Længde: 114 minutter
Sprog: Kurdisk
Undertekster: Dansk

Med sin blanding af gakkethed, smerte og smukke drømmesekvenser er HALF MOON instruktør Bahman Ghobadi i reneste aftapning.

Iransk-bosatte Mamo, en af de mest elskede kurdiske musikere, får lov til at lave sin første koncert i irakisk Kurdistan i 35 år. Den vindtørre ældre mand går på med krum hals, genner sine 10 meget forskellige musikersønner ind i en orange bus og sætter jagten ind på en sangerinde til foretagendet. Det er dog lettere sagt end gjort i et Iran, hvor det er forbudt kvinder at synge. Instruktøren bygger mod alle odds en bæredygtig bro mellem politisk kommentar og urkomisk tusmørkefortælling.

HALF MOON vandt tre statuetter ved filmfestivalen i San Sebastian i 2006 - herunder prisen for ‘Bedste film’.

 

Originaltitel: Niwemang
INSTRUKTØR: Bahman Ghobadi
Skuespillere: Ismail Ghaffari, Allah-Morad Rashtian, Farzin Sabooni
Produktionsland: Østrig, Frankrig, Iran
Årstal: 2006

 
Half Moon