Evolution

Genre: Horror
Længde: 81 minutter
Sprog: Fransk
Undertekster: Dansk

10-årige Nicolas bor sammen med sin mor på en ø udelukkende beboet af kvinder og unge drenge. På et hospital med udsigt over havet udsættes drengene for en mystisk medicinsk behandling. Nicolas er tilsyneladende den eneste, som undrer sig over, hvad der sker omkring ham. Han fornemmer, at hans mor lyver for ham, og han beslutter sig for at finde ud af, hvad hun laver om natten på stranden sammen med de andre kvinder. Det, han opdager, bliver starten på et mareridt, som han hjælpeløst omsluttes af. Men i Stella, den unge sygeplejeske på hospitalet, finder Nicolas uventet en allieret. Lucile Hadzihalilovic, vinder af Bronzehesten på Stockholm Film Festival for ”Innocence” (2004), er tilbage med en mørk rejse ind i barndommens mærkelige verden af fantasi og frygt. Hadzihalilovic, som har skrevet manus med Alanté Kavaïé, er inspireret af H.G. Wells’ sci-fi klassiker ”The Island of Doctor Moreau” fra 1886.

 

originaltitel: Évolution
INSTRUKTØR: Lucile Hadzihalilovic
Medvirker: Max Brebant, Roxane Duran, Julie-Marie Parmentier
PRODUKTIONSLAND: Frankrig, Belgien
årstal: 2015

 
AWE0675BIO_EVOLUTION_DK PLAKAT_alm.jpg