Dykkerklokken og sommerfuglen

Genre: Drama
Længde: 112 minutter
Sprog: Fransk
Undertekster: Dansk

Julian Schnabels filmatisering af 'Dykkerklokken og sommerfuglen' høstede usædvanlig stor anerkendelse på Cannes Film Festival i 2007, hvor den amerikanske instruktør blev hædret med Best Director Award. Det er Schnabels tredje film og lige som hans to foregående film en bio-pic med udgangspunkt i faktiske hændelser og virkelige personer. Den 8. december 1995 blev Jean-Dominique Bauby ramt af en hjerneblødning. Den 42-årige familiefar og succesrige chefredaktør på det internationale og højtprofilerede modemagasin, Elle, er med ét forvandlet til en levende grøntsag - fanget i den tilstand, lægerne kalder locked-in-syndrom: Hans mentale ressourcer er ubeskadigede, men hans krop er fuldstændigt lammet. Han er som fanget i en dykkerklokke. Ved at blinke med det ene øjenlåg i et morselignende kode-system dikterer han sine indtryk fra sygesengen og rullestolen, sine overvejelser, drømme og erindringer, der melder sig med særlig styrke i den tilsyneladende umulige situation.


Originaltitel: Le scaphandre et le papillon
INSTRUKTØR: Julian Schnabel
MEDVIRKER: Mathieu Amalric, Emmanuelle Seigner, Marie-Josée Croze
PRODUKTIONSLAND: Frankrig, USA
Årstal: 2007

 

 

 

 
DIving-Bell-And-The-Butterfly_DK+NO.jpg