Drengen og verden

Genre: Børn, Familie, Animation
Længde: 80 minutter
Sprog: Ingen
Undertekster: Ingen

En helt ekstraordinær animationsfilm om en dreng, der rejser ud for at søge efter sin far, der kørte bort med toget for at finde arbejde i en ukendt by. En nat puster en frisk vind ind gennem soveværelsesvinduet og tager ham med ud i verden. Drengen oplever en fantastisk men også foruroligende verden domineret af maskine-lignende dyr og andre mærkværdige væsner. Det er den moderne verden set med et barns øjne… Instruktøren trækker på en lang række af store temaer som fattigdom, industriel revolution og forbrugerisme, men det er også en universel film barndom, minder og skæbne. ‘Drengen og verden’ er en forfriskende original animationsfilm fra Brasilien, bruger mønstre, farver og musikken fra forskellige instrumenter til at give historien fremdrift. Filmen bruger mange forskellige teknikker - som collager, akvarelbilleder og farveblyantstegninger. En visuel eksplosion af farver og liv, som er en fryd at opleve. Ligesom hos japanske Miyazaki er det surrealistiske og fantastiske er en stor del af filmen. Der er en underliggende alvor, men også en umiddelbar boblende livsglæde og en fascinerende og magisk historie - og filmen kan derfor ses af både børn og et voksent publikum.

 

originaltitel: O Menino e o Mundo
INSTRUKTØR: Alê Abreu
MEDVIRKER:  Vinicius Garcia, Marco Aurélio Campos, Lu Horta 
PRODUKTIONSLAND: Brasilien
årstal: 2013

 
dvd_drengen.jpg