Den dag på stranden

Genre: Drama, musik, kærlighed
Længde: 110 minutter
Sprog: engelsk
Undertekster: Dansk

Sensitivt britisk drama efter romanen ”Ved Chesil Beach” af Ian McEwan, forfatteren bag ”Soning”.

Filmen er instrueret af Dominic Cooke med dobbelt Oscar-nominerede Saoirse Ronan (for ”Brooklyn” & ”Soning”), Billy Howle (”Dunkirk” & ”Når noget slutter”) og Emily Watson (Oscar-nomineret for ”Breaking the Waves” & ”Hilary og Jackie”).

Stedet er Dorset i Sydengland. Tiden er en julidag i 1962. Det unge par på badehotellet, Florence og Edward er nygift. Florence er af fin familie og musikalsk engageret, mens Edward kommer fra mere ydmyge kår. Alligevel finder de sammen i fælles interesser og sjælfuld betagelse, men bryllupsnatten ender som en smerteligt ydmygende affære for dem begge. Deres valg kommer til at mærke dem for resten af livet.

”Den dag på stranden” byder på endnu en pragtpræstation af Saoirse Ronan som Florence. Som bare 13-årig var hun Oscar-nomineret for ”Soning”, og i 2016 var hun igen nomineret til den fornemme pris for sin overvældende præstation i ”Brooklyn”. I 2011 havde hun titelrollen i ”Hanna”, og i 2014 medvirkede hun i Wes Andersons ”The Grand Budapest Hotel”. Senest var hun i 2018 nomineret til en Oscar for tredje gang. Denne gang for sin hovedrolle i Greta Gerwigs succesfilm ”Lady Bird”.


Originaltitel: On Chesil Beach
INSTRUKTØR: Dominic Cooke
MEDVIRKER: Billy Howle, Saoirse Ronan, Andy Burse
PRODUKTIONSLAND: storbritannien
Årstal: 2017

 

 

 

 
Den dag på stranden.jpg