Attenberg

Genre: Drama, Kærlighed
Længde: 97 minutter
Sprog: Græsk
Undertekster: Dansk

Fra folkene bag den Oscar-nominerede DOGTOOTH kommer filmen ATTENBERG. En skæv film om overgangen fra barn til voksen, der fortjener ligeså stor opmærksomhed og succes som DOGTOOTH.

23-årige Marina afskyr andre mennesker. Hun bor med sin arkitektfar i en prototypisk græsk industriby og holder sig for sig selv. Fremfor at engagere sig i sin omverden, studerer hun den på afstand. Hun inspireres af deprimerende selvmordssange og af de sexhistorier hendes eneste veninde, den væsentligt mere udadvendte Bella, fortæller. Lektionerne kan dog ikke overbevise Marina om, at folk foretager sig noget, der er så ulækkert, fordi de godt kan lide det. Men da en fremmed mand kommer til byen og udfordrer hende til i bordfodbold, vækkes nogle hidtil ukendte følelser i Marina...

 

ORIGINALTITEL: Attenberg
INSTRUKTØR: Athina Rachel Tsangari
MEDVIRKER: Ariane Labed, Vangelis Mourikis, Evangelia Randou
PRODUKTIONSLAND: Grækenland
ÅRSTAL: 2010

 
Attenberg