Afskedsfesten

Genre: Drama, komedie, kærlighed
Længde: 95 minutter
Sprog: hebraisk, Italiensk
Undertekster: Dansk

En medfølende sort komedie om venskab og kunsten at vide, hvornår det er tid at sige farvel. En gruppe plejehjemsbeboere i Jerusalem er kede af at se deres bofæller lide unødigt i den sidste tid. Så da ægteparret Levana og Yehezkels kære ven, Max, ligger for døden og hospitalet mod hans vilje nægter at slutte behandlingen, griber de til handling og bygger en dødshjælpmaskine. Rygterne om maskinens fortræffeligheder spredes med lynets hast og snart står de ældre i kø for at få hjælp til at sige farvel til livet. Nu står parret i et følsomt dilemma - for hvem skal egentlig bestemme over liv og død?

’Afskedsfesten’ er noget så sjældent som munter film om aktiv dødhjælp og behandler sit emne med elegant humor og eftertænksomhed. Filmen har slået benene væk under de internationale anmeldere og vandt publikumsprisen på Venedig Filmfestival.


Originaltitel: Mita Tova
INSTRUKTØR: Tal Granit, Sharon Maymon
MEDVIRKER: Ze'ev Revach, Levana Finkelstein, Aliza Rosen
PRODUKTIONSLAND: Israel, Tyskland
Årstal: 2014

 

 

 

 
afskedsfesten.jpg